Gert Klitgaard har fået nyt job
Gert Klitgaard (tv.) fratræder sin stilling som direktør i VKST med udgangen af januar. Til højre ses adm. direktør i VKST, Mads Birk Kristoffersen. Foto: Denny Michael Jakobsen
Denny Michael Jakobsen
Mangeårig direktør i DLS og senere i VKST fratræder med udgangen af januar 2019 i rådgivningsselskabet VKST og tiltræder stillingen som økonomichef hos Mertz i Maribo.
Det er en erfaren leder og rådgiver, der skifter jobbet som direktør i VKST ud med nye opgaver hos Mertz i Maribo, hvor Gert Klitgaard skal være økonomichef.
- Gert har gjort en stor forskel for landmændene på Sydhavsøerne med sin store indsigt i landbrugets vilkår, og sin dybe respekt for erhvervet og ikke mindst menneskene bag, som er en stærk kvalitet. Men jeg har stor forståelse for, at Gert efter 17 år i landbrugsrådgivning har lyst til at prøve kræfter med nye opgaver, siger adm. Direktør i VKST, Mads Birk Kristoffersen.
- Der skal derfor lyde en stor tak til Gert for hans kæmpe indsats, og vi ønsker ham al mulig held og lykke fremover, siger Mads Birk Kristoffersen.
Mads Birk Kristoffersen understreger, at kontoret i Nykøbing F. fortsat er en helt central del af VKST's rådgivning, og VKST vil forsat servicere kunderne på Lolland, Falster og Møn med udgangspunkt i det lokale kontor i Nykøbing F.
Derfor arbejder VKST nu på at finde den rette kandidat, som overtager ledelsen for økonomirådgivningen på VKST's kontor i Nykøbing F. og dermed sikre en tæt relation til kunderne i området.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde