Antallet af brugbare resultater fra planteavlsforsøgende i Østdansk Landboforening er til at føle på. Vi har her udvalgt de vigtigste, men du kan læse om alle forsøgene eller udskrive en samlet opgørelse direkte fra vores hjemmeside.
Lone Urbrand LarsenLoneUrbrand Larsen
OffentliggjortSidst opdateret
Af Lone Urbrand Larsen,
planteavlskonsulent,
Østdansk Landboforening
Forsøgsarbejdet har meget stor betydning og hvert år gennemfører Østdansk Landboforening flere forsøg og demonstrationer. Til 2019/20 sæson kører vores nyindkøbte forsøgssprøjte på fuld kraft og har allerede lavet de første behandlinger. Vi glæder os til at følge forsøgene og se resultaterne til næste år.
Her følger et uddrag af de mest interessante resultater. På vores hjemmeside kan du læse hele gennemgangen af de enkelte forsøg - samt hele forsøgsberetningen.
Annonce
Belkar skader i vinterraps
I rapssortsforsøget i Holeby blev der observeret tydelig afgrødeskade efter behandling med Belkar. Det så endvidere ud som om, at der var forskelle sorterne imellem. Efter databehandling kan det konkluderes, at der er forskel på, hvor tydelige skader en behandling med Belkar giver sorterne imellem. Det konkluderes også, at belkarskaderne ikke har betydning for udbyttet.
Flydende gødning øger ukrudtseffekten
Årets forsøg med Cossack og Atlantis viste effektforøgelse på 15-20 procent på agerrævehale ved at tilsætte flydende gødning. Tilsætning af 30 l flydende NS 30-2 gødning, det vil sige cirka 10 kg N, har været praktiseret i Tyskland i en del år, og begynder også at vinde indpas i Danmark. Flydende gødning erstatter ikke det anbefalede additiv, men er en ekstra effektbooster.
ØGRO til økologis foderbyg
Hvis ØGRO bliver tilladt til økologisk dyrkning af foderkorn, vil det være en god mulighed for at tilføre ekstra næringsstoffer til foderbyg som en startgødning. Det års forsøg viser en mindre eller ingen merudbytte ved at tildele ØGRO som supplement til gylle eller sammenlignet med traditionel kunstgødning.
ØGRO er en naturlig gødning baseret på kødbenmel og børstemel fra danske produktionsdyr. Tildelingen af ØGRO koster omkring 1.000 kroner per hektar at tilføre svarende til en mængde på 20 kilo udnyttet N. Det betyder, at der skal være et merudbytte på mindst 5 hkg for at kompensere den ekstra omkostning.
Svampebekæmpelse i vinterraps er stadie aktuelt
På jomfruelig jord mht. vinterraps, har der, lidt overraskende, været et sikkert merudbytte for svampebekæmpelse. Merudbytterne kan blandt andet tilskrives lys bladplet, som er en svampesygdom der ses hyppigere i Danmark nu end tidligere. Lys bladplet skal bekæmpes relativt tidligt og senest i strækningsfasen. På jord med et almindeligt sædskifte med hyppig raps var der ikke et sikkert merudbytte for svampebekæmpelse, der har kun været angreb af knodbægersvamp.Smittestoffet for knoldbægersvamp kan komme fra nabomarker (fjernsmitte) eller andre værtsplanter - typisk ukrudtsplanter.
Vækstregulering og gødskningsstrategi i strandsvingel
Annonce
Vi har foretaget rigtig mange forsøg i frøgræs især i forbindelse med Store Frødag 2019. Vækstregulering og gødskningsstrategi i strandsvingel viste rigtige fine resultater.
Den rigtig vækstregulering i kombination med gødskning er vigtig, især når Moddus dosering skal sænkes på grund af lovgivningen.
Resultater viser, at det er muligt at finde gode alternativer til høj dosering af Moddus (fx 0,75 l Medax Top + 0,8 l Moddus M) også ved høje gødningsmængder, hvilket også giver det højt udbytte.
PlanteNyt - det hurtige overblik PlanteNyt er en abonnementsbaseret nyhedsmail, som udkommer en gang om ugen hele året. Med PlanteNyt holder vi dig opdateret på alt, hvad der sker i marken og de sidste nye regelændringer mv. Du har adgang til alle PlanteNyts nyheder og det store faglige nyhedsarkiv via din PC, tablet og smartphone. Om du står ude i marken, er i gang med at fylde sprøjten, gødningssprederen eller såmaskinen, kan du finde vores vejledninger frem. En effektiv søgefunktion gør, at du altid kan se eller gense vejledninger og forsøgsresultater mv. Afgang til forsøgsopgørelse, hvor du løbende kan se resultaterne eller udskrive en samlet opgørelse.
Få afsluttet sidste vækstsæson og lavet en markplan for 2019/20 Der er efterhånden rigtig mange regler, du skal tage hensyn til, når sidste års vækstsæson skal afsluttes og din markplan for den kommende sæson skal planlægges. Vi kan hjælpe dig uanset størrelse på bedriften. Kom allerede nu Book allerede nu et møde med os, så vi kan starte indberetning af sprøjtejournal og gødningsregnskab fra sidste sæson. Vi kan også se på din markplan og lave næste års dyrkningsplan med planlægning af fx gødningstildeling og sprøjtninger. Det sparer dig tid, og du er sikret at alle regler er overholdt, så du kan holde fokus på driften af din bedrift. Så skriv til os på planter@ostdansk.dk eller ring på tlf. 56 79 19 00
Seneste artikler
Kraftig brand i villa
Efter stærkt besøgt festuge: - Vi kan ikke klare os uden kommunen
48-årig mand slog 14-årig pige flere gange i ansigtet
Intensiverer eftersøgning efter forsvundet kvinde
Annonce: Sådan vælger du den rigtige solafskærmning til din bolig
Mest læste artikler
Politiet efterlyser fortsat kvinde fra Sakskøbing
Varer til december: Bygger lyskryds ved trafikeret landevej
Uheld på motorvejen
Nedlægger 90-årige Birgits plejebolig, så hun skal flytte: - Jeg vil hellere dø
Indsatsleder roser nabo efter brand: - En meget skarp handling