Landmænd bør spare på driften i presset marked

Der er mange ting, man ikke kan styre som landmand. Kornpriserne for eksempel. Verdensmarkedet boomer med korn, og det presser priserne på korn i bund. Rusland eksporterer som gale. Det store land mod øst har øget eksporten af korn fra 15 til 35 mio. ton hvede fra 2013-2017.

Danske landmænd skal derfor fokusere på at sætte omkostningerne ned. Der kan være mange penge at spare på bundlinjen ved at gå maskinparken efter i sømmene.

Det var konklusionen, da Agrovi holdt sit store, årlige planteavlsmøde på Metalskolen i Slangerup. 170 var tilmeldt arrangementet, hvor planteavlerne ud over en status på verdensmarkedet fik inspiration til, hvordan man som planteavler kan tackle den pressede indtjening. Både ved at reducere driftsomkostningerne, men også ved at sammensætte et varieret sædskifte og vælge såtidspunkt med omhu, så man får det maksimale udbytte.

Store udsving i maskinomkostninger
- Lige nu ligger der så meget korn på lager, at det svarer til 25 procent af den samlede årsproduktionen af korn i verden. Samtidig svigter egypterne os. De køber stort set al deres korn af Rusland, som i 2018 ventes at øge eksporten yderligere til næsten 45 mio. ton korn, fortalte Hans Henrik Fredsted, afdelingsleder, Agrovi Planteavl.

Med lave kornpriser er der behov for at spare, og derfor har Agrovi set nærmere på, hvad der er at hente ved at gå maskinparken efter. Og det er ikke småpenge. Der er store udsving i bedrifternes maskinomkostninger. I 2016 havde den bedste tredjedel maskinudgifter på 2.475 kr. pr. ha., mens den dårligste tredjedel havde maskinudgifter på 4.442 kr. pr. ha. Altså en forskel på op imod 2.000 kr.

Plov kan undværes
Driftsøkonom i Agrovi, Henning Madsen, gennemgik et tænkt eksempel på, hvor meget et landbrug på 300 hektar kan spare. I eksemplet er det en bedrift, der dyrker, hvede, byg, raps og bønner, og hvor der ikke er nogen fast medhjælper, men en medhjælper under spidsbelastninger svarende til otte uger. 50 procent af saldoen er finansieret, og landmanden har en fornuftig rente på tre procent. Diesel udgør 450 kr. pr. ha. Og der er kun set på listepriserne på brugte maskiner.

- Vi mener, at vores landmandskab gør, at vi ikke behøver en plov. Vi har en harve og en såmaskine, gode maskiner af kendte mærker, fortalte Henning Madsen.

Han har blandt andet fundet en Case IH Puma CVX 180, årgang 2011, som har kørt i 2.768 timer til 499.000 kroner.

- Langt de fleste traktorer har moderate vedligeholdelsesomkostninger, så det bør være muligt at køre sådan en traktor i 10 år, forklarede Henning Madsen.

Derudover har han fundet en ældre traktor med frontlæsser, som også kan trække en sprøjte, en tromle, en gødningsspreder, mejetærsker, kornvogn og rendegraver.

450.000 kr. sparet
Den samlede maskinsaldo lander på 2,4 millioner kroner eller 8.141 kr. pr. ha. Når man trækker diverse omkostninger, afskrivninger, timeløn, disel mv. fra, lander de samlede maskinomkostninger på 858.815 kr. eller 2.863 kr. pr. hektar inkl. løn.

- Vi ligger altså cirka 1.500 kroner under gennemsnittet, og det giver 450.000 kr. ekstra pr. år i sparede omkostninger. På 10 år taler vi altså om 4,5 mio. kr. Hvis vi får en god produktionsøkonomi på vores ejendom, kan vi gøre noget af det, vi går og drømmer om, forklarede Henning Madsen og fortsatte:

- Det er hammervigtigt at kende sine driftstal, når der er så mange usikkerheder. Det er svært at se på den korte bane, at kornpriserne vil stige, og landbrugsstøtten bliver nok ikke større. De optimistiske siger, at den bliver reduceret med 15 procent. Vi opfordrer til, at man får styr på sine egne tal og får lavet en driftsplananalyse. Når man sammenligner med andre bedrifter, kan man evaluere, hvordan man klarer sig, sagde Henning Madsen.

Mindre jordbearbejdning hvis jorden mangler humus
Planteavlskonsulent Søren Ilsøe, Agrovi, gav på mødet en status på planteavlen, der har været præget af et usædvanligt vådt efterår.

- Der har ikke været en uge med godt vejr siden høsten, og det har givet store udfordringer. På særligt Lolland-Falster er der stadig mange våde marker, og der er mange landmænd, som ikke har fået sået så meget som et frø. Det er bare op ad bakke, og såningen er opgivet mange steder, fortalte han og nævnte også, at de store, tunge landbrugsmaskiner flere steder tynger jorden så meget, at de ødelægger jordstrukturen.

Direkte såning og jordbearbejdning er dog stadig en reel valgmulighed i et år, hvor vejret har været plaget af så store regnmængder.

- Men det afhænger af forudsætningerne. En jord med lavt indhold af porer, humus og regnorme og som tidligere er voldsomt bearbejdet har ingen eller kun svag stabilitet. Det medfører dybe spor ved kørsel, erosion og slæmning, lav akkumuleringsevne af vand, lavt iltindhold og dårligt såbed, forklarede Søren Ilsøe, som medgav, at der ikke er nogen nemme genveje for at bryde den onde cirkel, hvis udgangspunktet er “worst case”.

- Gradvis mindre og mindre jordbearbejdning er en vej fremad. Man kan også gøre intensiv brug af efterafgrøder med mange arter. Her skal man huske, at man også kan bruge frivillige efterafgrøder og ikke kun de lovpligtige. Snitning af halm eller tilførsel af organisk materiale kan også være en del af løsningen. Og så skal man huske kun at foretage dyb harvning med smalle spidser. Brede spidser giver permanente skader i jorden, sagde Søren Ilsøe, som også opfordrede til at lade efterafgrøderne stå længst muligt og eventuelt bruge flerårigt frøgræs, da det får et godt rodnet, som er gavnligt for jordstrukturen.

Speed efterafgrøden op
I 2017 opgav mange landmænd de frivillige efterafgrøder, men der findes også gode eksempler, hvor efterafgrøderne blev rettidigt etableret. Søren Ilsøe fortalte, at man kan speede efterafgrøden op ved at komme tidligt i gang.

- Betragt efterafgrøden som en investering. Speed den eventuelt op med lidt kvælstof. 15-20 kg. kvælstof pr. ha. kan være en god starthjælp, forklarede Søren Ilsøe.

Han havde også regnet på, at der kan være penge at hente på at have et varieret sædskifte i forhold til et intensivt hvede-sædskifte. Ved det varierede sædskifte var andenårs vinterhveden skiftet ud med hestebønner og vårhvede. På de 300 hektar gav det et forbedret DB II på 90.000 kr., og der kan være ekstra gevinster i form af mindre overarbejde, rettidig såning og mindre ukrudt og plantesygdomme.

Vårsæden giver blandt andet bedre mulighed for at bekæmpe græsukrudt.