L&F vil stævne kommune i sag om pesticidforbud
Landbrug & Fødevarer går videre i sagen om det pesticidforbud, som Egedal Kommune har udstedt omkring en vigtig drikkevandskilde. Arkivfoto Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Sagen om kommunes forbud mod brug af pesticider ved drikkevandskilde tager endnu en drejning.
Miljø- og Fødevareklagenævnet gav kort før jul Egedal Kommune medhold i, at den kunne udstede et forbud mod brug og opbevaring af plantebeskyttelsesmidler til lodsejerne ved Bjellekær Kildeplads med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens §24.
Landbrug & Fødevarer havde i samarbejde med Nordsjællands Landboforening og Landboforeningen Gefion indbragt sagen for klagenævnet på vegne af en gruppe berørte lodsejere i området.
Landbrug & Fødevarer er stærkt uenig i afgørelsen, og primærbestyrelsen vil derfor forfølge sagen videre i det retslige system som en principsag.
- Det er en ekstremt vigtig sag for alle landmænd, der kan blive ramt, hvis andre kommuner følger samme spor som Egedal. Vi vurderer ikke, at kommunen har løftet sin bevisbyrde. Derfor forfølger vi den naturligvis videre som principsag på medlemmernes vegne, og forbereder lige nu en stævning mod kommunen, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han tror, at landbruget står med gode chancer for at få medhold.
- Man har aldrig tidligere og på så spinkelt et grundlag anvendt den bestemmelse, som Egedal Kommune har brugt som begrundelse for sin afgørelse. Derfor vurderer vores jurister da også, at vi står med en solid sag, juridisk set, siger Lars Hvidtfeldt.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet