Lollandske frø-folk med udenlandske ambitioner
Niels Borre - her ved Strubes debatmøde om fremtiden for sukkerroedyrkningen i landsdelen - ser gode muligheder for at få frø-forretningen til at vokse. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Strube Scandinavia ApS med base i Maribo har blikket rettet mod
ekspansion - både i udvalg og geografisk.
- Vi vil gå efter at få forretningen til at vokse - og gøre fundamentet bredere. Det gælder både med flere afgrøder og geografisk.
Sådan lyder ambitionen hos Strube Scandinavia ApS, der med base i Maribo går målrettet efter at styrke sin tilstedeværelse i hele det geografiske område, som selskabet dækker. Det vil sige Danmark, Norge, Sverige, Finland og de baltiske lande Estland, Letland, Litauen.
- Vi er bestemt glade for vores forretning i sukkerroe-frø. Og den bliver afgjort ikke droslet ned. Men der er fornuft i - og også grundlag for - at stabilisere virksomheden ved at satse på andet også. Det vil for vores vedkommende her og nu sige hvede - både vinter- og vårhvede - og konsumærter. Her er der afgjort gode muligheder - tilpasset de forskellige klimatiske forhold i de lande og områder, vi opererer i, siger Niels Borre.
Strube Scandinavia ApS har et net af samarbejdspartnere og distributører i sit geografiske område.
I sit netop offentliggjorte regnskab 2017-2018 har Strube Scandinavia et solidt plus på godt 2,2 millioner kroner før skat mod 1,5 millioner kroner året før.
- Men bundlinjen afspejler ikke helt virkeligheden. Der har været nogle regnskabstekniske forhold, som hæver bundlinjen. Året har ikke været det bedste - ganske enkelt på grund af de klimatiske forhold, påpeger Niels Borre.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde