Ny planteavlschef i Rønnede
John Voss er ny planteavlschef i Østdansk Landboforening. Foto: Niels Okking
Niels Okking
I Østdansk Landboforenning er John Voss tiltrådt som ny planteavlschef.
NAVNENYT John Voss er ny planteavlschef i Østdansk Landboforening efter Martin Rath Olsen, der fratrådte i juni. Den nye planteavlschef, der er tiltrådt 3. september, har solid erfaring med planteavlsrådgivning og det politiske system.
De sidste 10 år har han arbejdet i Landbrugsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet, hvor han bl.a. har stået for undervisning og efteruddannelse af landmænd, kontrollører og konsulenter i Plantedirektoratet. John Voss har også tidligere været afdelingsleder i Østdansk Landboforening og planteavlschef i Nordvestsjællands Landboforening.
De første 12 år efter sin uddannelse som Cand. Agro tilbragte han som rådgiver i Tureby- Køge og Omegns Landboforening. Han har også været produktchef i DLG, Sjælland Nord i Ringsted.
- I John Voss får vi en vidende og kompetent medarbejder og leder, der på flere områder kan bidrage væsentligt til at gøre vores gode rådgivningsarbejde endnu bedre, udtaler Torben Flinch, direktør i Østdansk Landboforening.
I næste nummer af Landbrugsnyt kan du læse et interview med den nye planteavlschef.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker