Skjørringe Gods planter skov på stort område
Henrik Fabienke ved den kommende skov. Foto: Privatfoto
Privatfoto
Godset på Falster vil bidrage til at mindske co2 udledningen ved at plante træer.
Et område af Skjørringe Gods' jord på cirka 31 hektar, der var overvejet udlagt til et lavbundsprojekt, bliver i stedet tilplantet med skov.
- Vi planter skov i stedet. Det giver en meget større gevinst for miljøet, fortæller godsejer Henrik Fabienke fra Skjørringe Gods om beslutningen.
Klimaet har det hårdt, og alle er efterhånden klar over, at det er nødvendigt at handle, især at nedsætte udledningen af CO2.
På godset vil man gerne give sit bidrag til reduktion af CO2, og en god måde at gøre dette på er at plante skov.
Henrik Fabienke mener, at udfordringen omkring miljøet kræver handling, og det skal ske i en fart.
- Vi må alle bidrage. Vi udlægger gerne en del af vores lavtliggende landbrugsjord til plantning af skov. For når vi planter skov, gavner vi miljøet og derigennem os alle, siger han.
Det er jord, der hidtil har indgået i godsets landbrugsproduktion, der var planlagt til lavbundsprojektet, og som nu udlægges til skov.
- Vi er blevet klogere. Ud fra de råd vi har fået, kan vi gavne miljøet bedst, ved at plante skov, forklarer Henrik Fabienke.
Alle borgere vil stadig have adgang til området, da en stor del af godsets jord er med i "Spor i landskabet", hvor alle kan gå tur og nyde områdets dejlige natur. Tilplantningen begynder til foråret senest i maj.
Træerne er også nyttige. Efter cirka fire-seks år kan der høstes noget af træet til energitræ. Senere vil noget andet af det tilplantede kunne høstes til bygningstømmer. Det resterende træ vil gro videre og være 100 procent høstet efter cirka 40 år. I hele perioden optager træerne betydelige mængder CO2.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker