Annonce
Landbrug

Spegepølser så englene synger

Fårene er Kalkgaardens gratis "græsslåmaskiner". Foto: Jens Henrik Nybo

Kalkgaarden ved Farum er et af mange gode eksempler på, at det er muligt at forene en attraktiv landlig bosættelse med at have en mindre besætning - i dette tilfælde med får.

De hvide uldtotter gnasker saftig grønt græs i sig på en bakkekam flankeret af træer, der bærer de sidste gyldne blade på sig.

Det er en sjælden smuk senefterårsdag i det kuperede landskab ikke langt fra Farum i Nordsjælland, hvor den relativt nyåbnede Naturpark Mølleåen byder på flere vandre- og ridestier.

En af flere gårde her i området, nemlig Kalkgaarden, indehaves af parret Luise og Martin Hanssing, som har fundet deres ideelle bosted samtidig med at være aktive med en fårebesætning, der leverer ypperligt lammekød og smagfulde spegepølser. Udover fårene er her også to bistader, som årligt leverer omkring 80 liter honning.

Endelig hører der til Kalkgaarden hestepension med plads til fem heste. Luise og Martin tilbyder derudover udlejning af tre selskabslokaler.

- Men alle disse ting kan vi bare ikke leve af endnu, så derfor har vi begge fortsat stillinger indenfor forsikringsverdenen. Men hvem ved, måske det vil være muligt at trække stikket ud og leve af vores får og honning, når vi engang får forøget besætningen til det tredobbelt fra de nuværende 15 moderdyr, fortæller Martin Hanssing.

Kalkgaarden lå oprindelig på det sted, hvor det lille hus ses. Foto: Jens Henrik Nybo

Oprindeligt traktørsted

Kalkgaarden blev opført i 1886, men trods alderen har faktisk kun tre familier boet her. Den oprindelige gård lå lidt længere nede ad bakken, men da den brændte, lod den daværende ejer den nye gård opføre.

Den seneste familie har boet her i fire generationer, og det var Martins hustru, Luises familie, der købte den i 1913.

- Luises grandfaster var blot fem år gammel, da hun boede her, og hun boede på Kalkgaarden helt indtil hun døde i 2005, fortæller Martin Hanssing.

Oprindeligt var Kalkgaarden et traktørsted, som blev etableret af grandfasteren i 1927, og hun drev det i 71 år som et sådant, helt indtil hun lukkede det i 1998.

- Her har boet og opholdt sig flere prominente personligheder, siger Martin og nævner som nogle eksempler den legendariske SF-formand, Aksel Larsen, Fyns-maleren, Lars Svane, der opholdt sig i efterkrigsårene. I noget nyere tid var Kong Frederik på jagt i skovene og spiste sin jagtfrokost her på et tidspunkt.

Kalkgaarden ligger på adressen, Farumvej 137, 3520 Farum. www.kalkgaarden.dk kalkgaarden@kalkgaarden.com

Kalkgaarden høster anerkendelse for deres lammespegepølser. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Levende græsslåmaskiner

Martin og Luise overtog gården i 2006, og derpå gik henved 12 år med at renovere og tilbygge Kalkgaarden. Til gården hører ti hektar, udelukkende med græs, som fårene går på.

- Markerne ligger på ujævne terræner og er derfor ikke sådan lige at slå. Det mener fårene ikke, og det er faktisk den primære grund til, at vi har dem, for de fungerer som fine græsslåmaskiner, påpeger Martin.

- I september og oktober er det slagtetid, og så piller vi de får fra, som vi ikke bruger til at regenerere flokken. Slagteriet Kosakgården i Slangerup står for slagtningen og parteringen af lammene. Helt afhængigt af hvilke bestillinger, kunderne har givet, bestiller Martin så de ønskede udskæringer hos Kosakgården, så han ikke brænder inde med kød, der ikke er afsætning for.

På Kalkgaarden er der nemlig ikke de lovpligtige kølerum til opbevaring af fersk kød.

- De gode smileys, vi er tildelt, vil vi selvfølgelig ikke sætte over styr. Hygiejnen er vigtigere, end at brede os for meget ud, bemærker Martin.

Martin Hanssing går ikke af vejen for selv at nyde en godte nu og da. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Lækre lammespegepølser

Noget af kødet fra lammene sælges ikke alene som ferske udskæringer.

Kalkgaarden har aftale med Slagter Winnie i nærliggende Jørlunde, og hun forarbejder lammekødet til Kalkgaardens anerkendte lammespegepølser. Også de sælges som stalddørssalg.

Men de afsætter også spegepølserne til nærbutikker, blandt andet Vores Marked i Farum, som i øvrigt også har en butik på Frederiksberg. Martin satser også på Irma i Farum.

I år blev udbyttet fra de 13 lam, der nyligt blev slagtet, 140 kilo kød. Ud af dette kvantum endte kødet i form af 160 spegepølser med en længde på 30 centimer og fem centimers tykkelse og med en vægt hver på 800 gram, fortæller Martin.

Kalkgaarden ligger indbydende helt ud til Farumvej. Foto: Jens Henrik Nybo
Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunderne laver reklamen

Om markedsføringen fortæller Martin:

- Vi er åbenbart gode til at lade kunderne lave reklamen for os, for hyppigt hører vi dem fortælle, at de har fundet frem til os via vores nuværende kunder. Men vi bruger selvfølgelig også de sociale medier. Endelig er vi også medlem af Smag på Nordsjælland, som har vist sig at være en ideel platform til at gøre opmærksom på vores tilstedeværelse.

Den røgede duft fra lammespegepølserne forplanter sig over gårdspladsen. Foto: Jens Henrik Nybo
De kuperede ti hektar er alle græsmarker. Foto: Jens Henrik Nybo
Hestepensionen har plads til fem rideheste. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Fårene er Kalkgaardens gratis "græsslåmaskiner". Foto: Jens Henrik Nybo
  • Kalkgaarden lå oprindelig på det sted, hvor det lille hus ses. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Kalkgaarden høster anerkendelse for deres lammespegepølser. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Martin Hanssing går ikke af vejen for selv at nyde en godte nu og da. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Kalkgaarden ligger indbydende helt ud til Farumvej. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Den røgede duft fra lammespegepølserne forplanter sig over gårdspladsen. Foto: Jens Henrik Nybo
  • De kuperede ti hektar er alle græsmarker. Foto: Jens Henrik Nybo
  • Hestepensionen har plads til fem rideheste. Foto: Jens Henrik Nybo
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million