Unge står sammen om fremtidens landbrug
LandboUngdoms medlemmer viser sammenhold med ny kampagnevideo.
LandboUngdoms medlemmer går nu sammen om at forbedre omdømmet for fremtidens landbrug i Danmark.
LandboUngdoms medlemmer i landbruget er stolte over deres arbejde og deres erhverv, men ofte er det ikke noget, de udtrykker, når de møder mennesker uden for landbruget. Det skal ændres nu.
- Vi har oplevet en stigende tendens i samfundet til, at landbruget ikke længere nyder den fornødne respekt. Derfor føler vi os nødsaget til, som organisation for fremtidens landmænd- og kvinder, at råbe op, siger Mathias Hansen fra LandboUngdoms landsledelse.
- Man skal passe på med at generalisere, men jeg er bekymret for den massive hetz, landbruget er udsat for. Det smitter desværre nogle gange af på os som unge landmænd, fordi vi får skudt i skoene, at vi arver tidligere generationers holdninger og metoder, siger Mathias Hansen og fortsætter:
- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at løsrive os fra seniororganisationerne og komme med vores egne meninger og holdninger. Det er vigtigt for os at prøve at italesætte den nye generation af landbrugere som løsningsorienterede, innovative og hårdtarbejdende.
Unge lancerer ny film
For at sætte fokus på sagen har LandboUngdom lanceret en ny film, der fortæller og viser, at medlemmerne vil stå sammen om at skabe fremtidens landbrug i Danmark.
- Jeg håber, at vi med denne film vil kunne bibringe en ny vinkel til debatten, som kan dreje samfundets syn på landbruget og os unge på landet i en positiv retning. Det trænger vi til, og det har vi i mine øjne i den grad også fortjent, siger Mathias Hansen og fortsætter:
- Uden fødevarer kan mennesker ikke eksistere, så simpelt kan det i virkeligheden siges. Det har vi som landmænd, både unge og gamle, været for dårlige til at kommunikere i alt for lang tid. Vi skal blive bedre til at fejre os selv.
Unge skal lære af hinanden
LandboUngdom-medlemmerne Gerbrig Postma og Bjørn Gommesen er de to medvirkende i filmen, og de bakker fuldt ud op om organisationens budskab.
- Det er vigtigt at stå sammen og sparre med hinanden i dette erhverv, for vi kan lære meget af hinandens erfaringer. Men jeg synes også, at vi unge er gode til at hjælpe hinanden i landbruget, siger Gerbrig Postma fra Dronninglund LandboUngdom og bliver suppleret af Bjørn Gommesen fra Odder-Skanderborg LandboUngdom.
- Jeg kan helt sikkert støtte op om budskabet i filmen, for jeg synes, at vi skal stå sammen, så dansk landbrug er et ligeså stort og vigtigt erhverv om 100 år.
LandboUngdom har cirka 3.000 medlemmer.
Du kan finde videoen her
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker