1,1 million husstande har mindre rådighedsbeløb grundet inflation
Sammenlignet med for et år siden har 39 procent af danskerne oplevet et fald i deres månedlige rådighedsbeløb, viser befolkningsundersøgelse. (Arkivfoto).
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
39 procent af danskerne oplever at have et mindre rådighedsbeløb end for et år siden, viser undersøgelse.
De stigende priser kan mærkes hos en stor andel af den danske befolkning.
Ifølge en befolkningsundersøgelse, som dataindsamleren Norstat har lavet for Dansk Erhverv, har 39 procent af borgerne oplevet et fald i deres månedlige rådighedsbeløb over det seneste år.
Det svarer til, at 1,1 million danske husstande nu har et mindre rådighedsbeløb end for et år siden.
Rådighedsbeløbet er den del af ens løn, der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Det er eksempelvis skat, husleje samt el- og varmeregninger.
Årsagen, til at rådighedsbeløbet er blevet mindre hos så mange borgere, er, at forbrugerpriserne er steget. Det er det, der også kendes som inflation.
- De seneste tal viser, at forbrugerpriserne er steget med fem procent over det seneste år, siger Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv.
Endnu er der ikke kommet tal for inflationen i marts. De offentliggøres først af Danmarks Statistik mandag i næste uge.
I Dansk Erhverv forventes det, at tallene vil vise endnu et hop i inflationen, som vil stige til omkring syv procent.
- Det er meget voldsomt og den højeste inflation, vi har registreret i Danmark siden starten af 80’erne.
- Det er noget, der gør et stort indhug i danskernes rådighedsbeløb, siger Tore Stramer.
Det er især priserne på energi og fødevarer, som har trukket inflationen op set over det seneste års tid.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde