12-årig elevrådsformand talte for minister og brofolk
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
VIDEO: Elevrådsformand Marie-Elisabeth Christensen fra Nørre Vedby Skole & Børnehus var lidt nervøs og spændt før sin tale ved første spadestik.
Det var ikke kun politikere, der fik lov at holde tale for de mange fremmødte, da det første spadestik til den nye Storstrømsbro blev taget torsdag eftermiddag.
Bygherren Vejdirektoratet havde nemlig inviteret alle elever fra den nærliggende Nørre Vedby Skole & Børnehus til også at deltage i arrangementet, og elevrådsformand Marie-Elisabeth Christensen, der går i 7.A var endda indbudt til også at holde tale.
Og den 12-årige pige var helt frisk på opgaven med det samme, hun fik tilbuddet. Og hun havde forberedt sig grundigt.
- Det har taget cirka en uge at skrive talen. Lige i starten var det lidt svært at finde ud af, hvad jeg skulle sige, men da først jeg kom i gang, kørte det. Jeg valgte at tage udgangspunkt i den gamle bros historie og vores generation. Jeg har fået lidt idéer fra min mor, men ellers skrevet det meste selv.
- jeg har øvet den mange gange, men jeg er stadig lidt nervøs og spændt, men det går nok. Jeg har spillet lidt skuespil i nogle år, fortalte hun, inden hun indtog talerstolen.
De mange elever fra Nørre Vedby Skole & Børnehus blev kørt i busser fra skolen til Masnedø, men de måtte køre over Farøbroerne, da de blev skønnet for tunge til at køre over den gamle Storstrømsbro.
Du kan se Marie-Elisabeth Christensens tale i videoen herunder.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker