12-årig pige reddet fra at drukne i havnebassin

Foto: Claus Hansen

Politiet roser redningsmand, der hoppede i havnen og reddede pige.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 12-årig pige, der lørdag faldt i havnebassinet i Nykøbing, kan formentlig takke 26-årige Besart Ujkani for, at hun stadig er i live.

Han reagerede nemlig hurtigt, da han så pigen ligge i vandet ud for sin arbejdsplads på Slotsbryggen: Han hoppede i vandet med tøj og sko på og fik reddet pigen i land.Hun var faldet i bassinet, da hun sammen med nogle veninder var ved at optage en film på en mobiltelefon.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi roser redningsmanden på Twitter med følgende ord: "Dagens helt er fra Nykøbing. 12-årig pige reddet op af 26-årig mand efter at være faldet i havnebassinet. Super flot."

Læs meget mere i Folketidende mandag.