121 ryttere jagter DM-guld
Klokken 11.30 kørte de 121 ryttere i herrernes linjeløb ved DM i landevejscykling fra havnen i Stubbekøbing Foto: Morten Skov Madsen
Morten Skov Madsen
Rytterne er sendt af sted fra Stubbekøbing - DM afgøres i Nysted søndag eftermiddag.
Jagten på danmarksmesterskabet i landevejscykling er sat ind.
Søndag klokken 11.30 kørte de 121 ryttere i herrernes linjeløb ved DM i landevejscykling fra havnen i Stubbekøbing ud på den 219 kilometer lange rute på Lolland og Falster.
Rytterne kører over Nørre Alslev, Guldborg, Majbølle, Sundby, Nagelsti, Frejlev og Kettinge, før de når til Nysted.
De forventes at være i Nysted omkring klokken 12.40. Her køres de sidste 163 kilometer af løbet som omgange på en rundstrækning i og omkring byen.
Løbet forventes afgjort ved 16.30-tiden på Jernbanegade i Nysted, hvor målstregen er.
Linjeløbet markerer afslutningen på DM i landevejscykling, som har fundet sted i Guldborgsund Kommune siden torsdag.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde