Arkivfoto fra tidligere pakning af Dansk Folkehjælps julehjælpskasser. Foto: Jan KnudsenJan Knudsen
For at imødekomme alle ansøgninger alene hos Dansk Folkehjælp, skal der indsamles over 22 millioner kroner.
Margit OlsenMargitOlsen
OffentliggjortSidst opdateret
Flere end nogensinde har ansøgt Dansk Folkehjælp om julehjælp i år. Alt i alt har 15.231 søgt om Julehjælp, hvilket er 1000 flere end sidste år. Derfor skal der samles 22,5 millioner kroner ind for at kunne hjælpe alle familier til en bedre jul.
Efter en række erhvervs- og mediepersonligheder torsdag indsamlede rekordbeløbet på 11,1 million kroner, var det dog langt fra nok, hvis alle ansøgere til julehjælp skal efterkommes hos Dansk Folkehjælp, som har hovedsæde i Nykøbing.
I samarbejde med Ekstra Bladet har Dansk Folkehjælp de seneste 12 år hjulpet danskere, der ikke har råd til at holde en ordentlig jul for deres børn. I næsten alle årene er antallet af ansøgere steget. Således modtog Dansk Folkehjælp i år mere end 15.000 ansøgninger om hjælp, inden fristen udløb den 30. november 2018 ved midnat.
Det høje antal ansøgere er desværre ikke overraskende. En nylig rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at over 50.000 børn i Danmark lever under fattigdomsgrænsen – en svær start, der kan have alvorlige konsekvenser senere i livet, skriver Dansk Folkehjælp i en pressemeddelelse.
For de godt 11 millioner, som blev samlet ind i torsdags, kan organisationen som minimum uddele madvarer, legetøj og gavekort til foreløbig knap 9.000 familier, men det betyder også, at der skal samles 11 millioner kroner mere ind, hvis alle familierne skal kunne modtage Julehjælp.
Annonce
Generalsekretær Klaus Nørlem siger om den stigende ansøgning til julehjælpen. - Det er med blandet følelser, at vi gør antallet af ansøgere op. Tendensen fra tidligere år ser ud til at fortsætte uformindsket i og med ansøger tallet stiger igen i 2018. Dansk Folkehjælp har nu godt tre uger til at sikre så mange af disse familier som muligt får en god jul. Vi glæder os over en god start på vores indsamling, da 110 gode erhvervsfolk skød indsamlingen i gang og samlede 11,1 millioner kroner ind på blot en time.
- Vi håber, at endnu flere private og virksomheder er parat til at støtte, det går godt for de fleste i Danmark, der er brug for at vi viser solidaritet med de familier som står på bunden af vores velfærdssamfund. Dansk Folkehjælps indsamling fortsætter helt frem mod jul.
Familierne, der modtager julehjælp, skal være enlige forsørgere på overførselsindkomst og have hjemmeboende børn under 18 år. Alle ansøgninger bliver verificeret af de sociale myndigheder i ansøgerens bopælskommune.
Julehjælpen har en samlet værdi af 1.500 kroner pr. familie og består af en kolonialvarekurv, et gavekort til børnene til legetøj og et gavekort til børnene til sportstøj.
FAKTA om Julehjælpen 2008 – 2018 Uddelte julepakker: 2008 = 1.485 2009 = 2.440 2010 = 4.100 2011 = 4.900 2012 = 4.000 2013 = 4.900 2014 = 5.000 2015 = 5.400 2016 = 9.100 2017 = 9.540 Indsamlede beløb: 2008 = 1,8 mio. kr. 2009 = 3,3 mio. kr. 2010 = 5,6 mio. kr. 2011 = 7,0 mio. kr. 2012 = 6,7 mio. kr. 2013 = 7,0 mio. kr. 2014 = 7,15 mio. kr. 2015 = 7,72 mio. kr. 2016 = 12 mio. kr. 2017 = 12,4 mio. kr.
Seneste artikler
Samarbejdet er ophørt: Valsemøllen er ikke trygge ved Danish Agro
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik
- Et godt tidspunkt
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern