16 ÅRS FÆNGSEL FOR DRABSFORSØG PÅ PLEJEHJEM
Sosu-hjælper, der er fundet skyldig i forgiftning af beboere på plejehjem, idømmes 16 års fængsel.
En 60-årig sosu-hjælper er onsdag idømt 16 års fængsel for drabsforsøg mod beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers.
Dommen er afsagt af et enigt nævningeting ved Retten i Randers.
Den tidligere sosu-hjælper Susanne Hein Kristensen blev onsdag formiddag fundet skyldig i at have givet farlig og forkert medicin til fire beboere på plejehjemmet Tirsdalen i Randers.
Beboerne blev indlagt med akutte symptomer på forgiftning, og lægerne fandt ud af, at de havde fået præparater, de ikke skulle have.
Tre af beboerne overlevede, mens en fjerde - en 81-årig kvinde - afgik ved døden nogle dage senere.
Retten slog fast, at det var sosu-hjælperen, der under sine aftenvagter gav præparaterne.
Ud over fængsel frakendes kvinden retten til at virke som sosu-hjælper.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker