Guldborgsund Forsyning har, sammen med kommune og advokatfirma, undersøgt 234 sager om kloaktilslutning. Konklusionen blev, at mange hustande slipper for tilslutningsbidraget.
Det konkluderes i en advokatundersøgelse, som Guldborgsund Forsyning har fået lavet.
Dermed slipper hver af de 187 husstande for at betale 37.000 kroner i tilslutningsafgift til Guldborgsund Forsyning. Samlet er det et beløb på fem millioner kroner.
Det er en sag fra Vålse, der førte til advokatundersøgelsen fra firmaet Horten.
I foråret viste det sig, at et gammelt kloaksystem i byen var offentligt. En række ejendomme var tilsluttet dette system, men på grund af en fejlregistrering fremgik det ikke af kommunens registre.
Det fik forsyningen til, sammen med Guldborgsund Kommune, at undersøge, om der var andre fejlregistreringer i systemet. Og det var der.
- Ud af de 234 ejendomme, viser det sig, at i alt 187 af dem ikke skal betale for tilslutning, siger Helle Munk (G), der er formand for bestyrelsen i Guldborgsund Forsyning.
Hovedparten af ejendommene ligger i Vålse. De øvrige er spredt ud over Falster.
Helle Munk siger, at undersøgelsen har været grundig. Men hun udelukker ikke, at der kan være flere, som ikke skal betale.
- Hvis folk er i tvivl, må de henvende sig til forsyningen. Så vil sagen blive undersøgt, siger bestyrelsesformand. Hvis nogen uretmæssigt har betalt, så får de pengene retur, lover hun.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde