19-ÅRIG SNUPPET MED OVER 100 GRAM HASH

Under en rutinekontrol blev en ung mand sigtet for at sælge narko.

Offentliggjort Sidst opdateret

107 gram hash og et kanonslag.

Det var fangsten, efter en politipatrulje fredag aften klokken 21.10 under en rutinekontrol på en parkeringsplads på Østre Alle i Nykøbing mødte en 19-årig mand fra Eskilstrup.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge politiet lugtede der af hash på stedet, og den 19-årige erkendte at have røget hash.

Den 19-årige havde desuden 51 gram hash i sine lommer og et kanonslag.

Politiet ransagede senere den 19-åriges bolig og fandt her yderligere 56 gram hash og ting, der ifølge politiet tydede på, at den 19-årige solgte hash.

Den 19-årige blev sigtet for salg af narko og for overtrædelse af fyrværkeriloven.