2 millioner kroner vundet i Nykøbing

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Varelotteriets hovedpræmie samt sidegevinst gik onsdag til to spillere fra Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

To personer fra Nykøbing fik sig en tidlig julegave, da de begge onsdag modtog beskeden om, at de var de heldige vindere af de to største gevinster i dagens trækning i Varelotteriet.

Det skriver Varelotteriet i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om hovedgevinsten på 2 millioner og sidegevinsten på 300.000 kroner.

Lodsedlen med hovedpræmien på de 2 millioner kroner blev købt i Center Kiosken på Vendsysselvej og naboloddet med sidegevinsten er købt hos Bladkiosken på Gaabensevej.