32 virksomheder brød arbejdsmiljø
arkiv. Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Undersøgelse viser, at 32 virksomheder på Lolland-Falster har modtaget 34 bødeforlæg inden for tre år. I to tilfælde for dødsulykker.
Af en ny undersøgelse, Ugebrevet A4 har foretaget af virksomheder i Danmark, der har fået bøder for brud på arbejdsmiljø-lovgivningen, fremgår det, at 1.148 virksomheder på landsplan har modtaget bødeforlæg mellem 2013 og 2016.
Du kan læse mere om undersøgelsen her: Landets største virksomheder får igen og igen bøder for arbejdsulykker
32 af de virksomheder har hjemme på Lolland og Falster og deler i alt 34 bødeforlæg af et samlet beløb på 1.607.500 kroner.
På de 32 virksomheder er der registreret 12 ulykker og to dødsulykker. Til sammenligning har der i samme periode været 520 ulykker og 25 dødsulykker på landsplan.
De to virksomheder, hvor der er sket dødsulykker er K. Balling-Engelsen A/S i Maribo, hvor der skete et dødsfald i slutningen af 2014 og Nordic Air Filtration A/S i Nakskov, hvor en medarbejder omkom i starten af 2013.
Læs også: Ledelse tager ansvaret for dødelig arbejdsulykke
og: Mand fra Holeby dræbt i arbejdsulykke
Særligt bygge- og anlægsbranchen gør sig bemærket i undersøgelsen. De står for 21 af de 34 lokale bødeforlæg.
Noget tyder dog på, at virksomhederne er blevet bedre til at overholde sikkerhedsregler inden for de seneste på år.
I 2015 blev der i alt uddelt fem lokale bødeforlæg og sidste år fik kun en enkelt virksomhed et bødeforlæg fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde