34.000 borgere skal tegne sundhedsprofil

Foto: Polfoto, arkivfoto

Nyt spørgeskema på vej fra Region Sjælland til 2.000 borgere i hver af regionen kommuner.

Offentliggjort Sidst opdateret

Snart vil 34.000 borgere i Region Sjælland få stillet spørgsmålet: Hvordan har du det?

Svarene på det spørgsmål skal tegne regionens sundhedsprofil. Og den profil er vigtig for at bruge pengene på sundhedsområdet rigtigt, forklarer lægefaglig konsulent i Region Sjælland, Britta Ortiz.

- Det er et redskab til at planlægge og målrette vores tilbud til borgerne, så vi skaber mere sundhed. Vi får et billede af, hvor det er vigtigt at sætte ind, og hvordan pengene og personalekræfterne bruges bedst, siger hun i en pressemeddelse fra regionen.

Der bliver udvalgt 2000 borgere i hver kommune, som alle vil modtage et spørgeskema med posten til februar.