Tirsdag aftens borgermøde i Idestruphallen trak mange mennesker til, selvom Satudarah alligevel ikke må rykke ind i byens gamle trælast.
Jakob PoulsenJakobPoulsen
OffentliggjortSidst opdateret
Der var fyldt godt op med bekymrede borgere fra både Idestrup og nærområdet, da der tirsdag aften var kaldt til borgermøde i Idestruphallen omkring rockergruppen Satudarah MCs mulige indflytning i byens tidligere trælasthandel.
Risikoen for, at Satudarah flytter ind i morgen som tidligere planlagt blev dog stort set fjernet tidligere på dagen, da Guldborgsund Kommune med planloven i hånden varslede et såkaldt paragraf 14-forbud mod, at ejendommen kan bruges til erhverv, da man vil ændre dens status fra erhvervsformål til foreningsformål. Og det var netop med henblik på at bruge den til erhvervsformål, at Satudarah via en stråmand havde lejet sig ind.
Men borgerne i Idestrup ville alligevel gerne høre nærmere om sagens udvikling og ikke mindst høre, hvad politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde at fortælle om Satudarah og situationen i rocker- og bandemiljøet generelt.
Borgermødet varede i knapt to timer, og bagefter gik en stor del af deltagerne i fakkeltog til den tidligere trælasthandel for at markere, at byen står sammen mod rockerne.
Læs mere om borgermødet i Folketidendes papiravis i morgen onsdag.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde