39 lærere risikerer en fyreseddel
Foto: Polfoto
Polfoto
Ny fyringsrunde på vej på Guldborgsunds folkeskoler.
For tredje år i træk står lærerne på Guldborgsund Kommunes 14 folkeskoler igen foran en ny fyringsrunde.
Denne gang risikerer op til 39 lærere at stå tilbage med en fyreseddel, når det nye skoleår nærmer sig. 15 stillinger forsvinder formentlig som følge af den nye arbejdstidsaftale, som Lolland-Falsters Lærerforening netop har indgået med Guldborgsund Kommune gældende fra det kommende skoleår.
Politisk er det dog ikke afgjort, hvorvidt de 6,3 millioner kroner man sparer, skal tilgå kommunekassen eller reinvesteres i folkeskolen. Udgangspunktet er dog, at hvis de 15 stillinger skæres væk, skal det som udgangspunkt ske ved naturlig afgang.
Børne- og undervisningsudvalget behandler sagen på sit kommende møde 18. marts.
Det fortsat faldende elevtal sammenholdt med underskud i 2012 på tre skoler, som nu skal hentes ind, samt opgaven med at inkludere specialelever i normalundervisningen betyder derudover, at mellem 18 og 24 lærere må vinke farvel til jobbet. Undervisningschef Morten Mygind Jensen i Guldborgsund Kommune bekræfter, at helt op til 39 lærerstillinger på den måde er på vej væk.
- Vi forsøger så vidt muligt at undgå afskedigelser, men helt undgå det, kan vi nok ikke, siger Morten Mygind Jensen.
Også på Lolland bliver der tyndet ud i lærerstaben. Det sker i dag, hvor syv lærere bliver opsagt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde