I alt 44 ansøgninger har den selvejende institution Nakskov Idrætscenter fået til stilingen som halinspektør.
Den nuværende halinspektør, Per Rasmussen, ønsker ikke at varetage ledelsen, når den nye svømmehal kobles på og vil i stedet fortsætte som “almindelig” medarbejder.
Den nye halinspektør skal varetage ledelsen for den nye organisation, der vil bestå af de to idrætshaller, varmtvandsbassin og Nakskovs kommende, nye svømmehal.
Vedkommende skal tiltræde med virkning fra 1. august, oplyser formanden for NIC’s bestyrelse, Jørn Husted Madsen. Han glæder sig over det brede ansøgerfelt:
- To tredjedele af ansøgerne kommer fra Vestlolland og Lolland og den sidste tredjedel udefra. Vi har blandt andet fået en del ansøgninger fra Sjælland, oplyser han.
Kun fire af ansøgningerne anser Jørn Husted Madsen for at være “pligtansøgninger.”
- Vi holder møde i dag i ansættelsesudvalget, som ud over mig selv består af bestyrelsesmedlem Gert Meyer Madsen, nuværende halinspektør Per Rasmussen samt to medarbejderrepræsentanter, en fra NIC og en fra svømmehallen.
- Jeg forestiller mig, at vi kan pille fem ansøgere ud til de samtaler, som vi gennemfører i næste uge, og af dem vil vi så udvælge to til tre til nye, endelige samtaler, oplyser Jørn Husted Madsen.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker