4873 er et populært nummer
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Marielyst er med på boligsiden.dk’s opgørelse over de 10 mest populære sommerhusområder i landet.
Ejendomsmæglernes hjemmeside har gjort op, hvor i landet det er mest populært at købe sommerhus - og postnummeret 4873 Væggerløse ligger lunt i svinget.
Ifølge boligsiden.dk blev der solgt over 7.000 sommerhuse i Danmark i 2016, og de 150 af disse ligger i Marielyst. Det rækker til en sjetteplads på toptilisten.
Nykøbing Sjælland ligger i toppen af listen med 231 salg, mens Ebeltoft og Jægerspris følger på anden- og tredjepladsen med henholdsvis 198 og 189 solgte huse. På fjerde- og femtepladsen finder man Vejby og Gilleleje med 187 og 167 salg. Efter Marielyst kommer Hals med 136 huse, Ringkøbing med 132, Frederiksværk med 120 og til slut Blåvand med 118.
For at kravle længere op ad listen, kræver det et bedre kendskab til Marielysts herligheder, mener en af de lokale ejendomsmæglere Karsten Børsen fra Nybolig.
- Der er desværre stadig mange, der ikke ved nok om alt det gode, vi har her. Det ville være godt, hvis ejendomsmæglerne slog sig sammen om at gøre området mere synligt. Det kommer jo os alle til gode, når det lykkes, opfordrer Karsten Børsen.
Læs hvor mange sommerhuse, der er til salg i postnummeret 4873 og læs også Karsten Børsens forventning til lovgivning på låneområdet i lørdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned