691 husstande uden strøm

Hele Østerbro i Nykøbing var uden strøm mandag aften. Foto: Anders Knudsen

Større strømafbrydelse mandag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag aften Klokken 20.55 blev dele af Østerbro i Nykøbing ramt af en strømafbrydelse. 691 husstande er berørt, oplyser Seas-NVE.

På Facebook meldte folk, at nogle havde strøm, men ikke internet eller tv, mens andre var helt uden strøm.

Nogle steder var afbrydelsen kort, mens den andre steder stadig var i gang ved 22-tiden.

Noget tyder på, at problemet kunne lokaliseres til Peter Freuchensvej. Her er Cerius i hvert fald i gang med at arbejde ved et elskab.

På Facebook melder flere borgere ved 22-tiden, at de har fået strømmen tilbage. Og hos Cerius lød meldingen, at problemet var løst klokken 22.03.