Det lykkedes ikke for Guldborgsunds daværende borgmester Kaj Petersen (A) at få staten til at overtage Guldborgbroen, da Storstrøms Amt blev nedlagt i 2006. Derfor er det Guldborgsund, der må betale, for at den gamle bro kan modstå tidens tand, nærmere betegnet teknik- og miljøudvalget. Og da det er nødvendige reparationer, og der ikke er sat penge af til dem, så må udvalget hente 700.000 kroner fra en post, der hedder Øvrige Broer og Tunneler, hvor der står knap 2 millioner kroner.
De 360.000 kroner - godt og vel - skal bruges til at udskifte dilatationsfugen, som er den originale fra 1934. Den er netop forsøgt repareret, men giver stadigvæk en masse larm, så nu skal den fornys.
Andre 300.000 kroner skal bruges til at gøre tagene over brotårnene vandtætte igen, fordi armeringen er begyndt at ruste og sprænge betonklodser af.
Og så skal Falster-klappen repareres for omkring 40.000 kroner, fordi det er svært at få den til at lukke, når den har været oppe. Det er dog kun en midlertidig løsning, for hele klapfaget har flyttet sig, og man skal finde ud af, hvorfor, før man forsøger at lave det endeligt.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker