86 ud af 3900 jobs til Sydhavsøerne
Google kort
Lolland får ikke del i udflytning af statslige arbejdspladser. Guldborgsund Kommune får 86 arbejdspladser i Nykøbing.
Nykøbing får en bid af kagen i forbindelse med regeringens plan for udflytning af statslige arbejdspladser.
Planen omfatter flytning af i alt knap 3.900 job og blev fremlagt i dag lige over middag ved et pressemøde i Statsministeriet, hvor hele fire ministre deltog.
Lolland-Falster har i de seneste måneder været særdeles aktiv for at gøre opmærksom på egne behov for nye arbejdspladser.
Planen har valgt at tilgodese en lang række egne i Danmark. I alt 38 byer skal have del i udflytningerne.
Guldborgsund Kommune får altså en del. 86 arbejdspladser i alt. I Nykøbing Falster placeres et nyoprettet kontor, Statens Kulturarvskontor, under Slots- og Kulturstyrelsen med 60 arbejdspladser, som skal varetage opgaver vedrørende Danmarks kulturarv som for eksempel fortidsminder, bygningsfredning og statslige ejendomme. Derudover flyttes dele af Erhvervsstyrelsen til Nykøbing Falster, hvilket giver 26 arbejdspladser.
Ingen statslige arbejdspladser flyttes til Lolland Kommune.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker