87 millioner brugere får besked om Facebook-lækage mandag
Facebook er kommet i modvind, efter at det er kommet frem, at data fra 87 millioner brugere er blevet videresendt til analysefirmaet Cambridge Analytica. Foto: Scanpix/Richard Drew/arkiv
Scanpix/Richard Drew/arkiv
Facebook vil give 2,2 milliarder brugere overblik over, hvilke data der er tilgængelige via det sociale medie.
Facebook vil mandag oplyse 87 millioner brugere af det sociale netværk, om at deres data er blevet lækket til det politiske analysebureau Cambridge Analytica.
Selskabet oplyser, at langt hovedparten af de 87 millioner brugere - 70 millioner - befinder sig i USA. Derudover er over en million brugere ramt i henholdsvis Indonesien, Filippinerne og Storbritannien.
Facebook vil samtidig sende information til 2,2 milliarder brugere under overskriften "Beskyt dine oplysninger". Her vil det fremgå, hvilke apps der er forbundet til brugernes Facebook-konti, og hvilke oplysninger disse apps har adgang til.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Facebook er kommet i stormvejr, efter at det i de seneste uger er blevet afsløret, hvordan det er lykkedes det britiske analyseselskab Cambridge Analytica at få adgang til data fra 87 millioner amerikanske profiler på det sociale medie.
Angiveligt har Cambridge Analytica brugt de mange data til at påvirke amerikanske vælgere op til præsidentvalget i 2016.
Facebook har siden meddelt, at selskabet vil give brugere mere kontrol over egne data med en ny genvej til privatlivsindstillingerne.
Det skal gøre det lettere at downloade og slette den information, som brugerne selv har delt på det sociale medie, så den ikke bliver brugt i anden sammenhæng.
41.820 danske Facebook-brugere kan ufrivilligt have fået deres data videregivet til Cambridge Analytica i modstrid med Facebooks regler.
Det meddelte Facebook fredag.
Konkret er der syv danske Facebook-brugere, der har downloadet den app, der gav Cambridge Analytica adgang til de private oplysninger.
Men 41.820 danskere kan potentielt ufrivilligt have fået deres data delt, når man tæller deres Facebook-venner med.
I tallet indgår også danskere, der er venner med amerikanske Facebook-brugere, som har downloadet appen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker