891 unge skylder 27,5 millioner kroner væk
Unge på Lolland-Falster skylder mange penge væk.
På fire år er antallet af unge, der er registreret som dårlige betalere faldet med knap 5.500, men i Guldborgsund Kommune er tallet steget en smule. Lolland har forsat mange unge skyldnere.
Mens færre danske unge bliver stemplet som dårlige betalere med ubetalt gæld i RKI-registret, sker det for lidt flere her i Guldborgsund Kommune.
Det viser tal fra Experian, der står for RKI-registret, som Finans Danmark har beregnet.
Godt hver tiende - 11,29 procent - af de unge mellem 18 og 30 år med adresse i Guldborgsund Kommune er registreret i RKI. På landsplan gælder det for hver tyvende mellem 18 og 30 år - 5,18 procent.
De nye tal viser, at Guldborgsund ligesom sidste år har den næststørste andel af gældsplagede unge. Kun overgået af Lolland, hvor hver 10. borger over 18 er registeret i RKI - og efter Guldborgsund følger Odsherred, Kalundborg og Vordingborg.
891 unge mellem 18 og 30 år i Guldborgsund Kommune er registreret i RKI. I gennemsnit skylder de 30.900 kroner, og tilsammen udgør deres gæld knap 27,5 millioner kroner. På landsplan skylder de i alt 50.552 unge, som er registreret i RKI, i gennemsnit 27.000 kroner, og tilsammen udgør deres gæld svimlende 1,366 milliarder kroner.
Læs mere om tallene i onsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde