Aarestrup-mindeplade reddet fra containeren
I dag sidder en mindeplade i messing på Emil Aarestrup-huset i Nysted, der fortæller, at den kendte danske digter bedrev sig som læge og digter i huset fra 1827-1838. Foto: Ingrid Riis
Ingrid Riis
Stødte på et uventet stykke lokalhistorie under oprydning
NYSTED Da frivillige i april gik i gang med at rydde rydde op i kælderen af Nysted Brydeklub, væltede det frem med historie fra brydeklubben. Men i gemmerne lå også et stykke lokalhistorie fra Nysted i form af en marmorplade med teksten: "Her boede digteren Emil Aarestrup", som tidligere havde siddet på facaden af Emil Aarestrup-huset i Nysted.
- Kommunen havde lavet en aftale med brydeklubbens formand om, at de gerne ville have ryddet op i den her kælder. Kommunen havde arrangeret en container, og så havde de frivillige sagt ja til at rydde kælderen. For der var også meget fugt dernede. Det hele skulle egentlig bare smides ud, men der var det så, at vi lige var opmærksomme på at se, om der skulle være nogle spændende ting imellem, fortæller Martin Damgaard Larsen, der reddede marmorpladen og gav den til Helle Levisen fra Aarestrup-foreningen i Nysted.
I Aarestrup-foreningen er det planen at få sat marmorpladen op på facaden igen, når man kan få sikret sig nogle midler til at renovere facaden for.
- Det tager nok et par år, før vi kan få pengene til det, medmindre den kan puttes i, og man så kan reparere rundt om. Men foreløbig skal vi have søgt nogle penge til at få det gjort, fortæller Helle Levisen.
Præcist hvornår marmorpladen havnede i brydeklubbens kælder er uvist.
- Hvis den er taget ud i forbindelse med, at foreningen har overtaget huset, så har den ligget der siden 1992-1993. Og det stod først færdig i 1998. Men om man har glemt, at den lå derovre, eller man besluttede at sætte noget andet op i stedet, skal jeg ikke kunne sige, fortæller Helle Levisen, der på foreningens vegne efterlyser, om nogle kan huske, hvilket år pladen blev sat op, og hvornår den blev pillet ned.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde