Adgangskrav på 4 skræmmer ikke
Translokation, Nakskov Gymnasium og Hf. Arkivfoto Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Regeringens udspil til en gymnasiereform kan dog påvirke muligheden for at blive student på Lolland på anden vis.
Regeringens udspil til en gymnasiereform, som der netop er indledt forhandlinger om, vil byde på en del ændringer, hvis udspillet bliver vedtaget som foreslået.
Regeringen ønsker, at der skal indføres et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik på de fire gymnasiale uddannelser, den almene studentereksamen (stx), højere handelseksamen (hhx), højere teknisk eksamen (htx) og højere forberedelses-eksamen (hf).
Det betyder, at de unge skal have opnået et karaktergennemsnit i prøverne fra 9. klasse eller 10. klasse på mindst 4 i både dansk og matematik.
Karakterkravet skal forældre og potentielle, nye gymnasieelever på Lolland dog ikke frygte. Det siger rektor på Nakskov Gymnasium & Hf, Peter J.O. Rasmussen og uddanselseschef på Celf, Carsten Eriksen, samstemmende.
- Jeg er næsten sikker på, at for de fleste ansøgere til stx vil det ikke være et problem, mens betydningen af kravet er mere nuanceret, når det gælder hf, siger rektor Peter J.O. Rasmussen.
Kravet om mindst af have opnået karakteren 4 bekymrer heller ikke uddannelseschefen på CELF:
- Der er en enkelt eller to, der har søgt optagelse til det kommende år hos os på hhx eller htx, som ville have fået et problem, men alle ansøgerne har et samlet snit over 4, oplyser Carsten Eriksen.
Når det gælder hf, er det imidlertid mere broget og mere vanskeligt af forudse, hvad adgangskravet på 4 vil betyde, mener rektor Peter J.O. Rasmussen.
Læs mere om konsekvenserne af regeringens udspil i torsdagens Folketidende.
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker