Adskillige tons piller spærrede vej i flere timer
Tabte roepiller på Rødbyvej i Nakskov. Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
Syv-otte tons roepiller resulterede i, at en vej i Nakskov onsdag var spærret i timevis.
Onsdag morgen var en lastbilchauffør ganske uheldig i Nakskov.
Af ukendte årsager tabte han et kæmpe læs roepiller midt på Rødbyvej nær Circle K. Det medførte, at vejen var spærret i flere timer.
- Vi fik en anmeldelse klokken 8.49, om at der var tabt syv-otte tons roepiller, fortæller Nis Henriksen, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiet fik spærret vejen af, imens oprydningen af roepillerne stod på.
- Vores patrulje på stedet meldte cirka klokken 11, at det hele var fjernet, og at man havde fået spulet kørebanen, siger vagtchefen.
Han tilføjer, at der hverken er sket personskade eller materielle skader i forbindelse med, at roepille-læsset flød ud på vejbanen.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde