Afbrændingsforbud opretholdes trods regn
Afbrændingsforbuddet, som blev indført på hele Lolland-Falster forrige torsdag, bliver ikke hævet trods de seneste dages megen regn.
I hvert fald ikke lige nu og her. Det fortæller beredskabschef Peter Søe fra Lolland-Falster Brandvæsen.
- Lige p.t. betyder regnen ikke så meget, for selvom der er begyndt at falde regn, så går der stadig noget tid, før vandet er blevet suget op i bundvegetationen rundt omkring, og da det er her, der er størst risiko for, at der opstår brand, så skal det lige have tid til at blive suget op først.
- Der er jo også nogle områder på Lolland-Falster, der er mere udsatte end andre i forhold til brandfare, og vi skal være helt sikre på, at det ser fornuftigt ud over det hele, før vi ophæver afbrændingsforbuddet, siger Peter Søe.
Han tilføjer dog, at man vil vurdere situationen nøje i løbet af de kommende dage, så måske varer det ikke så længe.
De seneste dages regn betyder ikke, at afbrændingsforbuddet på Lolland-Falster bliver hævet nu og her. Men måske varer det ikke så længe.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned