Affald ryger ved siden af
Den nye affaldsbeholder, som er taget i brug her i efteråret. Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
Refa hører gerne fra folk, der oplever at tømning af de nye affaldscontainere betyder spildt affald på gader og veje.
Når affaldsbeholdere skal tømmes, skal indholdet gerne lande i renovationsbilerne og ikke på gaden.
Alligevel er det præcis, hvad der er sket, og hos det fælleskommunale affaldsselskab Refa er man bevidst om problematikken.
- Vi har fået nogle meldinger om det, siger Niels-Erik Sakariassen, der er affaldschef hos Refa.
Det er de nye affaldsbeholdere, som mange husstande har fået i efteråret til at sortere både papir og glas i, der volder lidt problemer.
I øjeblikket er der nemlig kun tre af Refas nye tokammerbiler, der kører rundt og samler skrald, og ellers er det de gamle renovationsbiler, der endnu er på vejene.
Niels-Erik Sakariassen mener, at problemet kan skyldes, at det nogle steder endnu er de gamle renovationsbiler, der kører, og at det kan være indstillingen af dem, der kan forårsage, at noget affald ryger ved siden af, når affaldsbeholderne med to rum skal tømmes.
Hvis man oplever, at der er affald på vejen eller i ens indkørsel, efter affaldsbeholderen er blevet tømt, opfordrer Niels-Erik Sakariassen til, at man kontakter Refa.
Læs mere om udfordringerne med de nye affaldscontainere i tirsdagens Folketidende
Den nye affaldsbeholder, som er taget i brug her i efteråret.
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker