Afpressede 20-årig: Så væltede sigtelserne ud
Begge mænd blev anholdt på stedet. Genrefoto: Johan Gadegaard
Johan Gadegaard
Politiet blev kaldt til Øster-Ulslev, hvor en ung mand var blevet truet og afpresset.
Man skal huske at feje for egen dør, før man kommer i politiets søgelys.
Det fandt en 20-årig og en 24-årig mand fredag aften ud af, efter de angiveligt havde afpresset en anden 20-årig mand i Øster-Ulslev, sandsynligvis i forbindelse med et pengespørgsmål.
Føreren af bilen var den 20-årige, og den 24-årige sad på forsædet som passager. Begge var lokale.
De blev i første omgang anholdt 20:38 og sigtet for afpresning, men da det viste sig, at den 20-årige ikke havde kørekort, fik han også en sigtelse for kørsel uden førerret, ligesom ejeren af bilen blev sigtet for at have overladt køretøjet til den pågældende.
Men det stoppede ikke her.
Politiet valgte nemlig at ransage den 24-åriges passagers bopæl, og her var der også til sidst plads til sigtelse.
Politiet fandt nemlig 4,9 gram kokain, hvorfor passageren blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Begge blev anholdt og løsladt klokken 8:00 lørdag.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker