Fra flere sider rejses der nu kritik af Jyske Banks overtagelse af den krakkede Spar Lolland. Nye beregninger viser, at sparekassen er overtaget til en usædvanlig god pris, mens aktionærer, staten og investorer står tilbage som taberne.
Det skriver Børsen.
En investeringsekspert savner en god forklaring på, hvorfor Jyske Bank ikke skal betale for overtagelsen, mens Dansk Aktionærforening vil have forløbet grundigt undersøgt.
Foreningen formand, Niels Mengel, forlanger i Børsen en kulegravning af krakket, fordi "Jyske Bank har fået Spar Lollands aktiver forærende".
- Samtidig er det sket i en konstruktion, hvor både aktionærer og investorer efterlades uden en krone i konkursboet efter den kollapsede bank. Det virker som om, at Spar Lollands ledelse har mistet overblikket i den afgørende fase, siger Niels Mengel.
Johnny Madsen, partner og investeringschef hos Dansk Formue- og Investeringspleje (DFI), er også utilfreds efter at have gennemregnet handlen med de tal, der er til rådighed.
Hans beregninger viser, at Jyske Bank har fået sparekassen kvit og frit, selv om der er tale om et tilsyneladende velkørende pengeinstitut.
Spar Lolland havde "et betydeligt indlånsoverskud, en basisindtjening på omkring 90 millioner kroner, og en kundemasse, som for langt størstedelens vedkommende er gode og sunde", siger investeringschefen til Børsen.
Havde Jyske Bank betalt for overtagelsen, ville det være kommet aktionærer og andre investorer i Spar Lolland til gode.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde