Mistanken lød på, at Tingsted Å var forurenet og forureningen havde slået fiskene ihjel. I første omgang blev der slået alarm til vagtchefen hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politis vagtchef. Han gav alarmen videre til Guldborgsund Kommunes miljøvagt og Beredskabet.
Guldborgsund Kommunes miljøvagt Henrik Andersen kiggede onsdag formiddag nærmere på åen.
- Jeg undersøgte åen på det sted hvor den løber forbi den gamle badmintonhal i Nykøbing. Her kunne jeg konstatere, at der lå to døde fisk. Men også at der lå tre døde ællinger oppe på bredden.
Henrik Andersen målte iltindholdet i vandet, som efter årstiden er under normalen. Hans gæt er, at fiskene er døde af manglende ilt. En iltmangel, som er blandt andet er opstået på grund af den varme sommer.
- Ællingerne, som ikke kan have taget skade af et eventuelt iltsvind, da de trækker vejret oven vande, er sikkert kommet af dage af andre årsager. Måske er ællingerne blevet skyllet på land da der mandag var et større regnskyl, som gav højvande i åen, mener miljøvagten.
Han fortæller, at med mindre der bliver fundet flere døde fisk og ællinger ved åen, vil han ikke gøre mere ved sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned