ANMELDELSE: PORTEN TIL RIGET HAR ÅBNET SIG PÅ NY

”Tænk at de kan sælge den slags halvkvædede viser. Det er da ikke nogen slutning”. Det er Karen (Bodil Jørgensen), som 25 år efter at ottende og foreløbigt sidste afsnit af Lars von Triers formidable tv-serie ”Riget” blev vist på DR TV, uforløst genser slutningen på DVD. Frustrationerne sætter sig så dybt i hende, at hun om natten får mareridt og i søvne står op og opsøger Rigshospitalet, det absolutte centrum for den groteske historie.

Omtrent samtidig ankommer den svenske overlæge Helmer Jr. (Mikael Persbrandt) med helikopter til Rigshospitalets helikopterplatform. Og sønnen til den koleriske, afdøde dansk-hadende svenske læge Stig Helmer har tilsyneladende arvet sin fars patos, idet han deklamerer: ”Før mig til jeres leder”. Helmer Jr. har taget job på Riget for, som han siger at opleve landet som gjorde hans far sindssyg.

Helmer Jr.’s had til Danmark og danskerne er ikke mindre end faderens. På Riget møder han den konfliktsky administrerende overlæge Pontopidan (Lars Mikkelsen), dennes sekretær Fru Svendsen (Birthe Neumann), den iltre, indebrændte reservelæge Filip Naver (Nikolaj Lie Kaas), portøren Balder, som kaldes Bulder (Nicolas Bro) og en stribe andre groteske ansatte. Alt er tilsyneladende ved det gamle - hvilket absolut ikke er tilfældet.

Findes facit i det hele taget?

Karen er ikke den eneste, der er interesseret i at finde ud af, hvad der egentlig skete med Fru Drusse, Moesgaard, Krogshøj, Helmer og resten af det umage persongalleri på Riget. Vi er mange, der tålmodigt har ventet og spændt set frem til den ultimative afslutning efter et kvart århundrede. Og efter de to første afsnit af ”Riget Exodus” at dømme, har vi ikke ventet forgæves.

Indrømmet; jeg er storfan af løjerne på det, der burde være landets fornemmeste hospital. Men har samtidig forståelse for, at andre slet ikke kan holde von Triers tv-serie ud. Samtidig tror jeg heller ikke, at vi får de fuldkomne løsninger på de groteske løjer i ”Riget Exodus”. For findes de overhovedet?

For mig er det imidlertid heller ikke facit, men udregningerne undervejs, der er det vigtige. Og hvilken vej bliver vi ikke vidner til? Det er - undskyld jeg bruger ordet igen - grotesk. Det er uhyggeligt, som opvaskerne i kælderen siger. Det er surrealistisk. Og samtidig er det altså hamrende morsomt.

Som når Helmer Jr. forklarer Fru Svendsen, at G’et i Stig G. Helmer står for Gustav. Som hos den stolte svenske konge Gustav Vasa. ”Det eneste han gjorde, var at indføre glöggen”, replicerer Fru Svendsen. Eller når danskhaderen, som hurtigt får navnet Halmer, lyser op ved leverancen af et antal kasser med IKEA-møbler. Som han dog ikke evner at samle og som derfor optræder i forkrøblede samlinger fremover.

For de gamle som faldt

En række af de skuespillere som var med for et kvart århundrede siden, er ikke mere. Derfor bliver vi præsenteret for adskillige nye ansigter. Blandt de nye læger finder vi Lars Mikkelsen som Pontopidan, der afløser Holger Juul Hansens Dr. Moesgaard som administrerende overlæge.

Akkurat som det var tilfældet med Moesgaard, så er Pontopidan totalt konfliktsky. Og hvor Moesgaard forsøgte at indføre ”Operation morgenluft”, så kæmper Pontopidan for ”Operation åbne døre”. Hvilket ikke afskærer ham fra at have adskillige låse på døren til sit eget kontor.

Filip Naver er også ny. I skikkelse af Nikolaj Lie Kaas er han lægen, der udfordrer alt og alle på hospitalet. Samtidig med at han kæmper med sit eget voldsomme temperament. Kampen munder konstant ud i to muligheder, når han bliver ophidset. Som da han truer Karen, som skal have ”studset frontallapperne” med enten at skære hendes hjerne til biksemad, eller dagligt fodre hende med kattetunger.

I opvasken i kælderen har der også været udskiftninger. Hvor det tidligere var Vita Jensen og Morten Rotne Leffers, der spulede tallerkener, mens de gjorde opmærksom på, at ”Det er uhyggeligt”, så er det nu tv-personligheden Jesper Sørensen, som lider af den ekstremt sjældne sygdom progeria, der gør, at kroppen ældes otte gange hurtigere end normalt, der regerer sammen med robotten BOB 2.0.

Væk af forfængelighed

Hvor Lars von Trier i de første otte afsnit af ”Riget” optrådte under de afsluttende rulletekster iført Carl Th. Drejers gamle smoking, så har han nu valgt at formumme sig bag et forhæng. Det skal man ifølge instruktøren ikke bruge tid på at tolke. ”Det skyldes udelukkende forfængelighed”, siger von Trier, som for alvor må være parat til ”at tage det gode med det onde”, da han er blevet ramt af Parkinsons sygdom.

Kunstnerisk har han imidlertid ingen grund til at skjule sig. Lars von Triers skepsis overfor ”det hvidkitlede tyranni”, som en dansk formiddagsavis på et tidspunkt kaldte lægernes magt og hovmod på de danske hospitaler, er aldeles usvækket. Og som tilforn har den verdensberømte danske instruktør valgt sarkasmen og humoren som sine fornemmeste våben i nedskydningen af lægernes magt.

Som når hospitalet afholder en stor smertekongres under mottoet ”Smerten er din ven”, hvor den forsamlede hjernetrust af læger kun koncentrerer sig om at få gratis drinks og goodiebags. På den kongres dukker i øvrigt selveste djævelen op i skikkelse af Willem Dafoe - ægtemanden Han i von Triers film ”Antichrist” fra 2009.

Eller når det første morgenmøde på hospitalet, som Helmer Jr. deltager i, udvikler sig til en drukkonkurrence mellem ham og portøren Bulder. De to skal hver især nævne store landsmænd, og den mindst betydningsfulde skal drikke store afmålte snapse. Den svenske læge vælger at konkurrere med den svenske snaps O.P. Andersson som våben, men må sande, at H.C. Andersen, Carl Th. Drejer og Søren Kirkegaard slår Selma Lagerlöf, August Strindberg og Ingmar Bergmann. Hvorefter Helmer Jr. ender med at blive så fuld, at han må bæres fra konkurrencen på en afmonteret dør.

I det hele taget har von Trier skruet op for det gensidige svensker- og danskerhad, som får Helmer Jr. til at afslutte hvert afsnit som sin far med at skrige: ”Dansk Jävlar”.

Alt imens Karen har genoptaget Fru Drusses efterforskning af uregelmæssighederne på neurokirurgisk afdeling, hvor det ellers er så ”svært at blive indlagt”. Og hvor hun forsøger at finde ud af, hvad der i virkeligheden skete med lille Mary fra Skelhøje.

Farvel til folket?

”Riget” blev Lars von Triers folkelige gennembrud efter hans Europatrilogi med filmene ”Forbrydelsens element” 1984, ”Epidemic” 1987 og ”Europa” 1991. Film som fortrinsvis slog an i kunstfilms kredse og på festivaler.

Meget tyder på, at ”Riget Exodus” bliver hans svanesang. Lars von Trier har selv udtalt, at arbejdet på at afslutte tv-serien langtfra har været så lystfuldt et arbejde som tilfældet har været med alle de øvrige film, han har stået fadder til. I så fald bevidner vi nu afslutningen på en glorværdig karriere, som ikke alene har bragt von Trier selv op i filmverdenens superliga. Den har også været afgørende for at trække resten af dansk film op i den sfære.

Undervejs har han høstet stor hæder, og han har fået nogle gevaldige tærsk. De fleste gange selvforskyldt, fordi provokationen har været én af Lars von Triers drivkræfter. Men han har altid været parat til ”at tage det gode med det onde”.

Og tusind tak for det!