Året der gik - februar 2012
Foto: Claus Hansen
Claus Hansen
Isbryderen "Stevns" måtte i Februar tilkaldes for at hjælpe skibe igennem Guldborgsund.
2. februar blev de i januar varslede fyringer eksekveret. 27 lærere og tre pædagoger i Guldborgsund Kommune fik besked på, at der fra det kommende skoleår ikke længere var brug for dem.
Det var også i februar, at isbryderen "Stevns" fra Svendborg måtte komme olieskibet "Vitta Teresa" til hjælp i Guldborgsund. Efter flere dages voldsomt frostvejr døgnet rundt var isskorpen flere steder i sundet blev op til 15 centimeter tyk.
Bent Jørgensen, formanden for seniorudvalget i Guldborgsund Kommune meldte ud, at alle kommunens pensionister, der får hjemmehjælp, skal udstyres med en robotstøvsuger. Udmeldingen kom med baggrund i prognoser, der viser at der frem mod 2023 bliver 25 procent flere ældre i kommunen.
Det var også i februar, at det sydligste Falster - som området har oplevet de seneste vintre - i perioder blev afskåret fra omverdenen med kraftigt snevejr.
Også i februar skete der en tragik ulykke i landsdelen, da en 30-årig mand mistede livet på Sydmotorvejen ved Sakskøbing. Manden gik ved 4-tiden om morgenen 14. februar på vejbanen. En lastbil kom kørende og pludselig løb manden ud foran den. Manden blev påkørt og dræbt på stedet.
I denne måned var det endelige tab gjort op for roedyrkerne efter voldsomme oversvømmelser i juli, august og september 2011. Regningen kom til at lyde på 40 millioner kroner. Den del af roerne blev aldrig høstet, fordi roerne simpelthen rådnede væk. Landmændene gav skylden for oversvømmelserne på dårligt vedligeholdt vandløb, der efter kraftige regnskyl ikke kunne lede vandet væk.
28. februar døde en seks-årig dreng efter på cykel at være blevet kørt ned i Nakskov. Drengen blev påkørt af en højresvingende lastbil.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde