Året der gik - maj 2012
Atomaffald, World Cup-stævne og Storstrømsbroen.
Selv et ministersskifte ændrede ikke ved planerne om at placere atomaffald i enten, Skive, Struer, Kerteminde, Bornholm eller Lolland kommuner. Den ny sundhedsminister Astrid Krag (SF) meldte ud, ligesom sin forgænger, Bertel Haarder, at det er et enig folketing, der står bag beslutningen.
I Storebededagsferien løb Døllefjelde Musse Markedet traditionen tro af stablen. Og 2012 blev et fantastisk år for markedet, der havde besøg af ikke færre end 120.000 mennesker fordelt på de fire markedsdage.
Kajakroeren fra Maribo, René Poulsen, satte den samlede verdenselite til vægs ved at vinde årets første World Cup-stævne i 1000 meter enerkajak. Det var med til at sætte forventningerne i vejret til den lokale kajakroer forud for sommeren OL i London.
Trafikministeriet afleverede sidst i maj Banedanmarks rapport og "Storstrøms-problemet" til politikerne, hvor der tegnede sig et flertal for en ny bro over Storstrømmen til 3,7 milliarder kroner.
I et samråd med miljøminister Ida Auken kom det overraskende frem, at Nykøbing får flere job og ikke færre som følge af den gennemgribende omlægning af Naturstyrelsens opgaver. Der var ellers lagt op til en lukning af Miljøcenteret, men ved samrådet kom det frem, at der i stedet skulle tilføres 11 job til Nykøbing.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde