Årets første sommerdag
Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Termometeret viste onsdag eftermiddag 26,3 grader i Abed, Vestlolland.
Sommeren har meldt sin ankomst.
Lolland kan prale af at være først med temperaturer over 25 grader. Dermed tager lollikkerne æren for årets første sommerdag.
En sommerdag er meteorologisk set defineret ved, at temperaturen når 25 grader eller derover - og dermed havde vi i 2014 årets første sommerdag den 21. maj, beretter TV 2 Vejret.
Det skarpe hjørne blev rundet kl.13.50, da man ved Abed registrerede 25,0. Senere steg temperaturen til hele 26,3.
Andre steder i landet blev der også målt sommertemperaturer. Foruden Abed rundende også Langø på Lolland, Beldringe og Årslev på Fyn samt Karup i Midtjylland og Sønderborg i Sønderjylland de 25 grader.
Der er ikke noget usædvanligt i tidspunktet for sommervejret. Fem gange inden for de sidste 10 år, er første sommerdag faldet tidligere. Sidste år var datoen 17. maj.
Den tidligste sommerdag gennem tiderne havde vi i 1959, hvor temperaturen nåede 25 grader allerede den 14. april, mens vi i 2004 måtte vente helt frem til den 30. juli på alle tiders sene sommerdag. Oplyser TV 2 Vejret efter et kig i historiebøgerne.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker