Badebro renoveres og får sauna
Repræsentanter for brugerne var torsdag til møde om de nye tiltag vedrørende badebroen på Hestehovedet. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
1,5 millioner kroner til at friske næsten 30-årig badebro op.
HESTEHOVEDET Med penge fra Realdanias kampagne Underværker, Nordea-fondens Kystpulje og senest Nakskov 2030 kan Nakskovs badebro ved Hestehovedet nu blive renoveret og få en sauna.
Broens længde ændres ikke, men platformen for enden af broen udvides til siderne, fra cirka 45 kvadratmeter til cirka 90 kvadratmeter, så det eksisterende omklædningshus kan ombygges og udvides fra 12 til cirka 30 kvadratmeter for at kunne indeholde sauna og omklædning.
Saunaen skal skabe mere attraktive rammer for at vinterbade på Hestehovedet.
I projektet er der desuden sat midler af til en gennemgribende renovering af badebroen. I 28 år har badebroen og Danmarks oftest varmeste badevand tiltrukket mange besøgende om sommeren såvel som friske vinterbadere. Sammen med påvirkninger fra vind og vejr har det sat sine spor.
Færdig til maj
Til projektet tilknyttes By og Landskab som arkitektrådgiver, der skal være med til at sikre, at ombygningen sker i overensstemmelse med badebroens eksisterende arkitektoniske kvaliteter og form, og vinterbadere og foreninger inddrages i arbejdet omkring design og udformning af saunaen.
Det var arkitekt Philip Rasmussen fra By og Landskab, der tegnede broen tilbage i 1992.
Projektet udvikles over efteråret og året ud. Selve udførelsen vil ske i foråret, og saunaen forventes at kunne tages i brug i slutningen af maj.
Realdanias Underværker har givet 900.000 kroner til saunaen, Nordea-fondens Kystpulje 400.000 kroner og Nakskov 2030 200.000 kroner.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker