Bassin-kritik fra Gigtforeningen
Foto: Claus Hansen, arkivfoto
Claus Hansen, arkivfoto
Gigtforeningen holder skarpt øje med brugen af varmtvandsbassinet på Nykøbing Sygehus.
Det nye regionsråd i Region Sjælland må træde i karakter og sikre, at embedsværket ikke undergraver de politiske beslutninger.
Det fastslår Lene Witte, direktør i Gigtforeningen som en reaktion på Folketidendes omtale forleden af, at der i øjeblikket ikke er nogen af sygehusets patienter, der bruger bassinet.
En undersøgelse, der skal afdække, hvilke patienter, der har dokumenteret gavn af vand-træningen, ventes klar om cirka ni måneder.
I august vedtog regionsrådet, at bassinerne på sygehusene i Holbæk, Nykøbing og Roskilde skal forblive i drift, mens sygehusene følger brugen af bassinerne i to år.
- I Gigtforeningen har vi meget svært ved at se, hvordan den politiske beslutning kan tolkes sådan, at patienterne ikke kan bruge bassinet, skriver Lene Witte i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Vi finder det desuden meget mærkværdigt, at sygehuset vælger at lægge hindringer i vejen for patienternes brug af bassinerne, ved at igangsætte faglige undersøgelser, før patienterne kan få lov til at træne i varmtvandsbassinet. Normal procedure er, at man evaluerer effekten af alle sine patientforløb ved afslutning af behandlingen. Hvorfor har sygehuset truffet den beslutning, i stedet for at lade patienterne bruge bassinet som vanligt i den mellemliggende tid?
-Hvorfor skal det komme patienterne til skade, spørger Lene Witte, som frygter, at sygehuset aktivt arbejder for en lukning af bassinet om to år. #<?ACE
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned