Beretning fra Landslejren: Vi bygger en bedre verden

De lokale spejdere sender hilsner hjem fra Landslejren. Her er det Martin Andersen fra Guldborgsundspejderne, der fortæller:

Her på spejdernes lejr er der fuld fart over feltet. Der bliver lavet mange spændende aktiviteter, som udvikler os som spejdere. I

de sidste par dage har vi lavet mange spændende ting her i Guldborgsund-afdelingen. Nogle har været ude at bygge med Lego for at give Holstebro Kommune nye ideer til et boligbyggeri, som skal i gang i Holstebro. Det er sjovt at se spejdernes mange ideer til nye ting.
 

Der er også mange spejdere, som har været ude på forskellige løb. Det lærer dem om samarbejde, og om hvordan man hjælper til i samfundet.

Tirsdag var det så tid til den store børnefest. Alle spejdere i alderen 6 til 12 år var til en fest nede ved den store scene. Her var der både en løvejagt, rugbrødsspisning og sæbebobler i massevis. Og så en masse musik og fest.

I dag er der lejrens store gudstjeneste, og torsdag er der kvartersdag, hvor vi skal til Hjerl Hede en hel dag.
 

Foto: Martin Andersen

Offentliggjort Sidst opdateret