Bevaringsværdige huse rives ned
Grandfeldts Gård i Maribo er truet af nedrivning, men købmandsgården kan for få midler sikres, så den uden problemer står mindst 50 år endnu, siger formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen.
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur kritiserer regeringens nedskæringer.
Staten tager for lidt ansvar for landets bevaringsværdige huse. Det mener formanden for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Karen Margrethe Olsen, der ser bekymret på fjernelsen af byfornyelsesmidler.
Regeringen har valgt at spare 98 millioner kroner på byfornyelsesmidlerne næste år, og 77 millioner kroner i 2019, ligesom 206 millioner kroner fra tidligere år, som ikke er blevet brugt, også fjernes. Det hele skal finansiere en jobpræmieordning for ledige.
- Det er helt uacceptabelt, at regeringen skærer i disse midler. Pengene gør en stor forskel, fordi kommunerne også yder tilskud til byfornyelsen, når først staten har givet sit bidrag. Dermed rækker pengene langt, forklarer Karen Margrethe Olsen.
Formanden frygter, at man i stedet for at istandsætte bevaringsværdige huse ender med at rive dem ned.
- Fordelen ved byfornyelsesmidlerne er, at pengene bruges på at sikre godt håndværk. Ofte støtter midlerne forskellen mellem eksempelvis et billigt plastikvindue, og et af god kvalitet, så ejeren har råd til at vælge den håndværksmæssige korrekte løsning.
Landsforeningen opfordrer alle til at tage mere ansvar for de historiske bygninger - både stat, kommuner, ejere og private borgere.
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur holdt i weekenden møde i Maribo. Læs meget mere om det i mandagens Folketidende.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde