BIL I BRAND: BRANDVÆSENET RYKKEDE UD

En bil brød i brand på sydmotorvejen ved Sakskøbing. Foto: Presse-fotos.dk

Onsdag aften brød en bil i brand på Sydmotorvejen på Lolland.

Offentliggjort Sidst opdateret

På Sydmotorvejen ved Sakskøbing brød en bil onsdag aften i brand. Bilen holdt ude i rabatten, og brandvæsenet har slukket branden.

Som billedet viser, så er bilen fuldstændig udbrændt, men Bjarne Noer Larsen, som er chefvagt hos Lolland-Falster Brandvæsen, oplyser til Folketidende, at der ikke er nogen meldinger om, at der skulle være nogen i bilen.

Der er altså heldigvis kun tale om materiel skade.

For brandvæsenet er det ikke en kompliceret opgave, og situationen skulle være under kontrol.

Bilen er nu fjernet, og vejen er helt farbar.