To ambulancer kom til krydset, men ingen af de involverede var kommet alvorligt til skade. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Politi, brandvæsen og ambulancer rykkede ud til trafikuheld søndag aften.
David ArnholmDavidArnholm
OffentliggjortSidst opdateret
NYKØBING Søndag kort efter klokken 21 blev politiet kaldt til et trafikuheld i krydset Østerbrogade/Enighedsvej.
- To biler var kørt frontalt sammen, og første patrulje var fremme inden for få minutter. De var alle ude af bilerne, fortæller Joy Haensel, der er vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
To ambulancer kom til stedet, men der var ikke sket nogen alvorlig personskade. Til gengæld var der spildt væske, så Lolland-Falter Brandvæsen blev tilkaldt og rykkede ud med seks mand plus indsatsleder Brian Midjord Petersen.
- Vi fandt ud af, at bilerne sagtens kunne trille, så vi trillede dem ind på fortovet og fik ryddet krydset. Så kommer der fejeblade og henter dem på et tidspunkt, fortæller han.
Det viste sig, at det ikke var olie, der var spildt, men formentlig noget kølervæske.
Annonce
- Det gjorde ikke asfalten glat, så vi gjorde ikke mere ved det. Men vi fejede nogle plastikdele fra bilerne op, så det ikke er til gene for nogen, fortæller Brian Midjord Petersen.
Hvad der førte til trafikuheldet har Joy Haensel på politistationen i Næstved endnu ikke hørt fra betjentene på stedet.
- Men jeg tænker, at en af bilisterne har gjort noget forkert, bemærker hun.
Folketidende har talt med en af bilisterne - en yngre mand - som fortæller, at han kom kørende ind mod byen ad Østerbrogade. Da han kørte frem mod krydset ved Enighedsvej, var der rødt lys, og han tog derfor farten af. Men kort efter blev der grønt, så han øgede farten igen, men da han kom ud i krydset, svingede en modkørende bilist ud lige foran ham, så han ikke kunne nå at afværge.
Hvordan modparten oplevede uheldet har det ikke været muligt at få at vide.
Brandmændene fik ryddet krydset ved at skubbe bilerne væk. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Et større antal udrykningskøretøjer kom til stedet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Bilen blev skubbet ind på fortovet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brandvæsnet blev tilkaldt for at tørre op, men det var ikke olie, der var løbet ud. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brandvæsnet rykkede ud med seks mand og en indsatsleder. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Asfalten blev ikke glat af væsken, fortæller indsatslederen fra brandvæsnet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Bilerne fik buler og skrammer, og brandvæsnet fejede flere plastikstykker op. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Politiet var fremme på uheldsstedet efter få minutter. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Brandvæsnet besluttede ikke at gøre noget ved væsken på vejen. Foto: Claus HansenClaus Hansen
To ambulancer kom til stedet. Foto: Claus HansenClaus Hansen
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker