Bilister overser lukning
Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Entreprenøren har nu af hensyn til sikkerheden selv etableret en ekstra afspærring.
Det mandskab der i øjeblikket er i gang med at renovere Lolland Kommunes bro over Maribo Landevej i Sædinge, har af sikkerhedshensyn nu selv etableret en ekstra afspærring ved arbejdspladsen.
Da vejen mandag blev lukket på grund af bro-arbejdet, var der mange bilister, der alligevel smuttede igennem - selv da der blev stillet en entreprenørbil på tværs.
Den uønskede trafik på vejen var ikke helt ufarlig, for mandag blev broens tunge beton-kantbjælker afmonteret for at blive knust nede på jorden.
Nu er det under alle omstændigheder helt umuligt at passere stedet: Entreprenørvirksomheden Zacho-Lind er i færd med at grave den godt en halv meter af Maribo Landevej, der giver en højere frihøjde under broen.
Det er kun busser og udrykningskøretøjer, der kan passere stedet ved hjælp af en midlertidig vej på jernplader ude i marken.
Det er tydeligt, at mange bilister overser de skilte, der viser, at vejen er lukket, og at der i stedet er omkørsel over Skørringe - mange må vende ved byggepladsen efter at have konstateret, at det nu er umuligt at komme igennem.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned