Ernæringsassistent Melissa Bæhrenz Schou Olsen repræsenterer Celf i torsdagens konkurrence. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Flere end 350 af de mest talentfulde danske unge fra erhvervsskolerne landet over er i disse dage samlet i Næstved for at dyste om titlen som Danmarksmester i Skills 2019.
Andreas JohansenAndreasJohansen
OffentliggjortSidst opdateret
Danmarksmesterskaberne i Skills 2019 begyndte i går i Næstved med flere deltagere fra Lolland-Falster.
Fejringen af de dygtige unge fra de danske erhvervsskoler begyndte med et brag.
Åbningstaler fra regionsrådsformand Heino Knudsen (S), borgmesteren i Næstved, Carsten Rasmussen (S), og ikke mindst undervisningsminister Merete Riisager (LA), der alle hyldede de unge mennesker, der har hænderne helt rigtigt skruet på - til stor hujen og jubel i den tætpakkede Arena Næstved.
Arenaen havde i anledningen også fået tilkoblet et enormt plastictelt for at kunne rumme de 60 forskellige uddannelser, der skulle vises frem og dyste om fremtidige studerendes gunst.
DM i Skills 2019 bliver afholdt i Næstved. Folketidende har fulgt flere studerende fra Lolland-Falster i konkurrencen. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
En dyst på sund mad
Annonce
Melissa Bæhrenz Schou Olsen fra Celf i Nykøbing var en af deltagerne, der repræsenterede Lolland-Falsters farver ved konkurrencen torsdag.
Hun er ved at uddanne sig til ernæringsassistent. En uddannelse, der giver hende kompetencer, der ligger et sted mellem kok og kostvejleder.
- Ernæringsassistent er lidt i familie med kokkeuddannelsen. Vi laver mad, men har mere fokus på sundhed, ernæring og den slags. Til konkurrencen skal jeg lave en treretters menu med linsesalat, grovboller og bagt rødspættefilet, fortalte Melissa iført fuld uniform få minutter før konkurrencens start.
Hendes træner og vejleder, Mette Høst Hansen, var enormt stolt af Melissas indsats på dagen.
- Vi har gået rigtig meget sammen her op til konkurrencen, og det er spændende at se på. Jeg synes, hun klarer sig rigtig godt, men jeg er ærligt talt nok lige så spændt som hende, hvis ikke mere, fortæller faglærer Mette Høst Hansen, mens Melissa Bæhrenz Schou Olsen hakker løg i baggrunden.
Der skal måles helt ned til mindste millimeter, hvis titlen som danmarksmester skal med hjem. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Medicin og pleje
Andetsteds på det store areal i Arena Næstved er Lolland-Falster repræsenteret ved Simone Hansen og Nicoline Ravnholt, der til dagligt er ved at dygtiggøre sig som social- og sundhedsassistenter på skolen i Nykøbing.
De skal i ilden, men hvad konkurrencen går ud på, ved de ikke - det er en hemmelighed.
- Vi bliver bedømt under hele vores opgave. Det kunne være noget med at administrere medicin, skifte sengetøj, pleje patienter eller andre opgaver, der er en del af vores uddannelse, forklarer Simone og Nicoline.
Hvordan de klarer sig, finder de ud af lørdag. Der bliver det afgjort, om Lolland-Falster får nogle nye unge, der kan bryste sig af en titel som Danmarksmester i Skills i 2019.aj
Grønne fingre er en efterspurgt vare på arbejdsmarkedet for tiden. Derfor er brancheforeningen repræsenteret til DM i Skills. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Der er langt mellem de kvindelige deltagere i nogle af de traditionelt mandsdominerede dag. Her er der dog en, som kan lægge snorlige rækker af sten. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Næsten alle deltagere har høreværn på - ikke kun fordi deres maskiner larmer, men for at holde fokus. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
DM i Skills regner med, at flere end 50.000 tilskuere kigger forbi de fire haller i løbet af de tre dage. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Hænderne kan også bruges til finmekanik - for eksempel som urmager. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Elektriker Jonas Thrane Bendt har ikke tid til et interview, men han virker til at være tilfreds. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Nogle tror måske, at dygtige hænder ikke hænger sammen med et dygtigt hoved. Dette er ganske forkert. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
En hamren og banken fylder de enorme telte, der er stillet op til DM i Skills. Her en brolægger. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Det kræver det rigtige værktøj at vinde DM i Skills. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Der bliver knoklet på højtryk. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
På den tilhørende messe reklameres der for de i alt 60 fag, der er repræsenteret ved DM i Skills. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Det skal være helt perfekt. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
En lokal helt kæmper for at programmere og justere en maskine helt korrekt. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Er du fintfølende, kan du bliver urmager. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Varmen i det store telt gav deltagerne sved på panden. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Mere end 50.000 besøger DM i Skills 2019 i Næstved. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Der saves. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Sosuer i kamp. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Sosuer i kamp om titlen som vinder af DM i Skills. Foto: Andreas JohansenAndreas Johansen
Seneste artikler
Filmede venner og bekendte: Nu sælges huset, hvor optagelserne blev lavet
Kasper Roug reagerer på regeringsgrundlag: Her ser han Lolland og Falster
Nyt regeringsgrundlag er ikke fuldt finansieret og 2035-plan afventes
Ny regering fjerner mellemskat og sænker selskabsskatten
Ny firkløverregering vil genindføre store bededag
Mest læste artikler
Kæde åbner største butik i Danmark i Guldborgsundcentret
Hændelse på stor byggeplads: Person kørt på hospitalet
Bo-Hus indgår stort lokalt partnerskab
Kunde angreb ansatte i supermarked
Indsætter togbusser grundet akut sporarbejde