I går eftermiddags startede billetsalget til Radio Sydhavsøernes Venindeaften i Maribohallerne den 6. marts, og de knap 100 billetter var allerede tirsdag morgen fuldstændig udsolgt.
Både hos Extra-Posten i Nakskov og i Vinhuset i Maribo måtte flere gå tomhændede hjem, fordi billetterne var udsolgt næsten med det samme.
I Radio Sydhavsøernes reception i Nykøbing var der endnu få billetter tilbage, da man lukkede billetsalget kl. 19, men de sidste billetter blev hurtigt solgt tirsdag morgen.
Du kan dog stadig nå at få fingrene i en billet, der gælder både for dig og din veninde: I uge 8 udtrækker eftermiddagsprogrammet Den Pantsatte Kat nemlig fem lyttere, der ”synes godt om” programmets facebookside, og alle fem lyttere vinder en billet til Venindeaftenen.
De heldige billetindehavere kan se frem til en spændende venindeaften med masser af shoppingmuligheder, modeshow og koncerter med blandt andet Xander og Ankerstjerne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde